Triangulums galaksen, M33

2/11-2016

Jeg har aldrig forsøgt mig med M33, så da det endeligt var klart vejr i går aftes, 2/11, (sådan nogenlunde – der kom masser af drivende skyer indimellem) og M33 står meget gunstig for tiden, så skulle det da forsøges.

Jeg startede allerede ca ved 21 tiden og pakkede sammen igen ved 23 tiden pga træthed

Det blev til ialt 9×60″ + 8×120″ + 4×240″ lights (ialt 41 minutters eksponering) samt 3×240″ darks.
Ovenstående kom i en DSS gryde tilsat nogle gamle flats og så har jeg prøvet en nænsom behandling i PhotoShop. Der var en del “støj” / “grus” i billederne, jeg tror at der har været et tyndt skylag jeg ikke kunne se med det blotte øje.

Der skal samles flere lights ind på dette objekt ved næste lejlighed.

Desuden er billedet “binnet 2×2” – dvs skaleret 50% ned og derefter nænsom gausian blurr for at fjerne grynetheden.


Click på billedet for at se det i fuld opløsning.

27/11 og i går 28/11 glimrede Månen ved sit fravær så jeg fik suget flere 300 000 år gamle fotoner ind.

Det er virkelig luksus med et setup der bare kan startes og man så kan futte ind i varmen eller stå uden for observatoriet og observere visuelt. Mit tidligere setup kunne ikke køre mere end 5-10 minutter alene, så gik ra eller dec motorene helt i skoven.

Søndag 27/11 var der mange drivende skyer og fugt/dis, så jeg fik kun samlet lidt over 2 timer ind trods næsten 6 timers optagelser. Havde jeg tænkt mig ordentligt om og sat eksponeringstiden ned fra 6 minutter til f.eks 3 minutter var der sluppet mere data ind forbi skyerne.

Mandag 28/11 var vejret meget bedre, ingen skyer men stadig en smule fugt/dis. Og knaldhamrende koldt.
Midt på aftenen opdagede jeg en “klat” på alle billeder tæt ved centrum. Det var intet synligt fugt og/eller is på primær spejlet, men Jens (tror jeg nok) foreslog at det måske kunne være is på CCD cellen. Jeg lånte hustruens hårtørrer og fik blæst en masse varme ind på kamera og sekundær spejl (det kunne det jo også være). Men det hjalp ikke. Senere på aftenen da jeg skulle lave en meridian flip, skiftede jeg til et friskt batteri på DSLR’en og lavede også flats. Og her bemærkede jeg at pletten pludselig var væk. Så jeg har en mistanke om et stykke skidt inde på CCD cellen som så er rystet væk da jeg slukkede kameraet (den “renser” CCD cellen ved at vibrere den).
Ærgerligt jeg ikke tænkte på det tidligere da jeg har en luftbold til samme formål liggende.

Jeg lukkede taget ved 24:30 tiden 28/11, satte kameraet til at tage 6 x 6 minutter darks og gik så i seng mens kameraet tog darks. Det blev til i alt 7 timer og 25 minutter’s lights, sky-flats fra 27/11 og LCD skærm flats fra 28/11 plus darks fra begge aftener. Største parten af lights er på 6 minutter og ISO 400.


Click på billedet for at se det i fuld opløsning.

Det var iøvrigt Maja’s første gang som deep-sky observatør, Her har vi lige startet op, fokuseret på en klar stjerne, Alpheratz, fundet hen til M33 og startet med at tage billeder.