Måne observationer

Flyver foran Månen 26/3-2013

Nogle gange spiller tilfældighederne ind. En sen eftermiddag lige efter solnedgang, stod jeg og eksperimenterede med at fokusere manuelt vha live view.
Jeg brugte Månen at teste på, og lige pludselig kom en flyver forbi! Jeg skyndte mig at trykke p udløseren, men desværre var billedet ikke helt i fokus.
Canon EOS 1000D, Canon 250mm f/3.5-5.6 @ f/8, ISO 100, 1/60 s.

Månen 12/11-2013

Månen fotograferet 12/11-2013
To billeder sat sammen i Paint Shop.
Canon EOS 1000D @ 1/25 s, ISO 100.
Meade ETX-125 (udlånt af Erik Bo Larsen)



Første astro-foto med Skywatcher 130 PDS teleskopet. 10/7-2014

Det er stadigvæk alt for lyst om natten til at kikke på stjerner og deep-sky objekter.
Men denne aften stod en næsten fuld Måne op i øst, den stod lavt og der var let skyet og diset, men nu skulle teleskopet altså prøves.



Jeg fik også kikket lidt på Vega og dens fire naboer, double-double, med 28mm 2″ okularet. Men de to dobbelt stjerner kunne som ventet ikke opløses.

31/12-14

Der var lige hul i skyerne sidst på eftermiddagen, og da vi de sidste par aftener hvor der har været klart har været ramt af julegæster, kunne jeg ikke lade være med at løbe ud med teleskopet. Fik lige afprøvet Televue 8mm okular med 2x barlow, på Månen – og hold da op, det var næsten som at være der selv.
Og så blev det lige til et enkelt billede. Nu kom der heldigvis skyer, så skal jeg da ikke ærge mig over at miste endnu en observations aften i dag.



Månen under dårlige atmosfæriske forhold. 5/2-15

Det var klart vejr denne aften, og da Månen næsten var fuld og den stod gunstigt i forhold til at observere Månens nordpol, så skulle jeg da lige ud og kikke lidt.
Men der var alt alt for meget uro i atmosfæren, det viser denne animation tydeligt. Her er en serie billeder taget med få sekunders mellemrum samlet.
Klick på animationen for at se det klareste af de enkelte billeder.



23/2-2015

Her to billeder sat sammen, det ene billede af Månen’s nordlige del, det andet af den sydlige del. Taget med Skywatcher Explorer 130 PDS med 2xbarlow og Canon 1000D.


3/4-2015/

Vi hold påskefrokost, og tidligt på aftenen stod Jupiter højt på himlen sammen med Månen.
Jeg satte hurtigt teleskopet op og Maja, Jeanette, far, mor, August, Kille og Rikke fik et kik på Jupiter.
Jeg havde sat 2xbarlow og et 8mm okkular i, så Jupiter med sine to karakteristiske bånd i atmosfæren og tre af dens måner stod klar og tydeligt.

Efter vi havde kikket, satte jeg kameraet på og tog et par hurtige skud:



24/5-2015/

Jeg har fået en ny og mere kraftfuld PC til astro grejet (tak for donationen Lars Fastrup).
Det betyder at jeg nu kan prøve at bruge QHY5L-IIC kamerate til at optage video, og derefter Registax til at stacke de bedste enkeltbilleder fra video sekvensen.
Hidtil har jeg jo kun brugt DSLR kameraet.
I sagens natur skal begge kameraers CCD celler sidde i samme fokusplan, men da QHY kameraet’s CCD celle er meget mindre end DSLR cellen, og de enkelte pixels også er mindre, så opnår man en meget stører forstørrelse på denne måde.
QHY kameraet er ikke nær så lysfølsom og har også meget mere støj ved lange eksponeringer, så det dur ikke til deep-sky.
Men til Sol, Måne og planeter, som jo alle er meget lysstærke, kan man nøjes med endog meget korte eksponeringer, derfor er QHY så velegnet til dette formål.
De lyse nætter er så småt allerede begyndt, men man kan sagtens tage billeder af Månen og fx Jupite.

De 10% bedste billeder fra video sekvenser stacket:

1)

2)

3)

Da jeg sad og kikkede på Månen med 6mm okular og 2xbarlow, slog det mig pludselig, da jeg kikkede på Messier og Messier A, som begge er ovale, at næsten alle Månens kratere er runde. Umiddelbart ville jeg tro at kraterne kun ville være runde hvis et objekt rammer overfladen lodret.

Messier Kraterne ses billede 1) overfor, i midten for oven, her er et udsnit:

Efter meget tænken over dette, og dernæst en lille bitte smule Googlen, fandt jeg at der tilsyneladende er en naturlig forklaring:

http://www.scientificamerican.com/article/why-are-impact-craters-al/

Så jeg er åbenbart ikke den eneste der har bemærket dette.

Iflg artiklen skyldes det den enorme nedslagshadtighed, der får objektet til øjeblikkelig at fordampe i en eksplosion, og dette sker så hurtigt at krateret bliver rundt.

Messier kraternes udseende skyldes at de er dannet af objekter i meget lav vinkel, og måske endda blot en strejfer. Messier og Messier A er forresten dannet uafhængig af hinanden.

26/9-2015 Næsten fuldmåne

Mosaik af 6 billeder, Skywatcher Explorer 130 PDS + 4xPowerMate + Canon 1000D + PhotoShop Elements 11.



 

26/9-2015 Ekspedition til sydpolen

Inspireret af Lars udmærkede guide til hvordan man finder Månen’s sydpol, prøvede jeg selv her til aften.

Jeg fandt vej gennem SkyWatcher Explorer 130 PDS med 4xPowerMate og kik gennem et 28mm 2″ Plössl okkular. Det var nemt at finde vej ud fra Lars’ guide, utroligt så kniv skarpt og kontrastrigt et billede man ser gennem okularet sammenlignet med hvad man får ud af et billede med DSLR kameraet, det sidste virker temmelig tamt i forhold til. Månen er nu altså meget sjovere visuelt end til foto.

Nedenfor er et udsnit af et af aftenens billeder, og det er sjovt at sidde med en kop varm kaffe og identificere kraterene.

Jeg har forsøgt mig ud fra 21st Century Atlas of the Moon, plance 24 og 15:


Jeg kunne som sagt se mange flere detaljer i okularet, men jeg er ikke helt sikker på om jeg kunne se bjerget bag syd polen.

Jeg fandt derhen ved først at finde den karakteristiske Baily, derfra østover via de tre på række Bettinus, Kircher og Wilson, videre øst over til Casatus og Newton. Når først man har fat i Newton, er det bare forlænge storaksen i den ellipse der dækker Newton mod øst og en smule drejet mod syd, så havner man på Månens sydpol.

28/9-2015

Nogen gange står Månen bare så flot at man bliver nød til at fotografere den, her under Svendborg Sund broen. Når Månen kulminerer senere denne nat, er det total måneformørkelse!


13/12-2015

Der var lige en smule klart vejr, og jeg ville ud og tag et par billeder af IRAS 19597+2258 tilfotometriske målinger.
Mens jeg stillede op nåede jeg lige ca 10 skud af Månen i det borgerlige tusmørke med Canon 1000D inden Månen forsvandt bag naboens æbletræer.

Jeg prøvede at stacke billederne i RegiStax og lege lidt med wavelets.