M101 – Pinwheel Galaxy

M101 – Pinwheel Galaxy, 24/2-2017

Det var første klare aften i lang tid og oven i købet tæt på nymåne, så den stod på deep sky observationer. Samtidig kan jeg få testet mine varmebånd og se om guidescope samt primær spejlet kan holdes dugfri. Jeg forsøgte også at lade AstroArt optage billede sekvenser automatisk, så kunne jeg stå uden for kikkertskuret med den lille refraktor og kikke på stjernerne visuelt.

Det blev til ialt 65 billeder på hver 240 [s], altså ca 4 timer og 20 minutters eksponering. Og varmebåndene udførte deres job fint, jeg var lidt i tvivl om de ca 3-4 W til guidescope og ca 10 W på primærspejlet var nok, men det var det. Selv hen sidst på aftenen hvor søgeteleskopet uden varmebånd var fuldstændig dugget til.

Der gik lidt kludder i flats/darks, de blev optaget direkte på kameraet som CR2 filer og er af en stadig uvis grund inkompatible med de fits filer som AstroArt genererede. Derfor har jeg måtte korrigere for flats kunstigt og billedet er blevet meget mørk, øv, jeg prøver igen en anden gang.


(click på billedet for at se i fuld opløsning)